Behandling af PTSD
PTSD (posttraumatisk stresslidelse) er en psykisk lidelse, der opstår som reaktion på en traumatisk begivenhed såsom overgreb, fysisk/psykisk vold, krig, død, ulykker osv. Symptomer kan inkludere flashbacks, mareridt, undgåelsesadfærd, overdreven vagtsomhed, negative tanker om sig selv eller verden samt skyldfølelse eller skam. PTSD påvirker en persons daglige funktioner og livskvalitet.
I behandlingen af PTSD har kropsterapi vist sig at være særdeles effektiv. Her arbejdes der med at udvide dit tolerancevindue, så dit overreaktive nervesystem igen kan rumme de mange forskellige facetter af livet, som vores hverdag byder på. Der vil også være håndtering af dit følelsesliv gennem samtaleterapeutiske værktøjer. Herunder er nogle centrale elementer i behandlingen:
Kropsbevidsthed
Gennem øvelser som kropsscanning og visualiseringer bliver du opmærksom på, hvordan PTSD påvirker din krop. Denne bevidsthed hjælper dig med at regulere dine fysiske reaktioner og følelser.
Kropslige massager og berøringer
Disse teknikker er til at regulere dine følelser og rumlighed. Herigennem vil du få hjælp til at regulere intense følelser og berolige nervesystemet. Dette omfatter bl.a. anvendelse af berøring, pulserende massage, trykpunktsmassage og andre former for fysisk kontakt.
Afspændingsteknikker
Dybe vejrtrækninger og direkte hjælp til at afslappe, afspænde, udstrække og udvide din brystkasse, så du igen kan trække vejret uhindret, dybt og roligt. Dette vil have en direkte beroligende effekt på dit nervesystem og reducere angst og spændinger forbundet med PTSD.
Sensorisk bearbejdning
Kropsterapi, der fokuserer på sensoriske oplevelser som berøring og bevægelse, vil fremme din kropslige integration og lindre symptomer.
Eksponeringsterapi
Gradvis eksponering for traumatiske minder eller situationer i et sikkert miljø for at reducere frygt og angst over tid.
Kognitiv adfærdsterapi
Hjælper dig med at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærdsmønstre relateret til de begivenheder og episoder, der har ført dig til PTSD, så du gradvist bedre kan håndtere dem.
Støtte og tryghed: Sammen opbygger vi et terapeutisk trygt rum, hvor du frit kan dele dine oplevelser og følelser. Det vil hjælpe dig med at opbygge nye ressourcer og sunde strategier for dit fremtidige liv.
Denne integrerede tilgang kombinerer de bedste aspekter af kropsterapi og samtaleterapi for at hjælpe dig med at bearbejde traumer og håndtere dine symptomer på PTSD. Da der ikke findes to ens mennesker, og vores opfattelse af virkeligheden heller ikke er identisk, vil et behandlingsforløb tage udgangspunkt i dig og tilrettelægges således, at det bedst muligt understøtter dig og sikrer stabil progression.
Kontakt Jimmy Fonager Justesen kropsterapi & coaching
Har du spørgsmål? Kontakt mig og lad os tage en uforpligtende snak
Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig.
Book tid i dag
Book en tid hos mig allerede i dag. Kontakt mig i dag på telefon (+45) 24 94 32 23 eller email kropsterapeut@jimmyjustesen.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig.